Xtra menu til whatever

Top
makerspace zoner 50

FabLab Danmark

FabLab Danmark

Et Fablab – et Fabrication Laboratory – er et kreativt, højteknologisk prototypeværksted, hvor du kan omsætte idéer og projekter til fysisk form. Læs mere om Fab Lab bevægelsen på wikipedia.

I Fablab Danmark ønsker vi at give almindelige mennesker adgang til digital fremstillingsteknologi. Realiser din gode idé ved hjælp af maskiner, der indtil for nyligt var forbeholdt professionelle; heriblandt 3D-printere, laserskærere og CNC-maskiner. Vi arbejder aktivt og praktisk med innovation igennem prototyping, produktudvikling og idégenerering. Udover at udføre og deltage i udviklingsopgaver har vi også erfaring med at lave workshops og undervisningsforløb fokuseret på innovation, kreativitet og prototyping.

Vi er sammen om FabLab

For at kalde sig et FabLab bør man respektere MIT’s Fab-charter, som beskriver ideologien i Fablab-bevægelsen. Vi tager charteret seriøst og forsøger at efterleve det, hvilket betyder, at vi til gengæld for gratis adgang til Fablabs maskiner forventer, at du viser, hvad du bruger dem til. Det betyder også, at alle hjælper til med at gøre FabLab lidt (eller meget) bedre og passer på faciliteterne. Læs Fab-charteret her.

Vi er altid interesserede i samarbejdspartnere, både fra erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner eller private, der har spændende projekter eller idéer, der skal realiseres. Du kan også følge os på Facebook.

Fremtidens arbejdsmarked har brug for tekniske talenter. Alt for få elever vælger i dag de tekniske og naturvidenskabelige studieretninger, det gælder både for de korte, de mellemlange, og de lange videregående uddannelser. Udfordringen afspejler sig allerede i dag på arbejdsmarkedet, hvor der er en stor efterspørgsel på markedet efter personer med en teknisk videregående uddannelse, men denne efterspørgsel mødes ikke af et tilsvarende udbud. Der er ingen grund til at tro, at efterspørgslen bliver mindre, snarere større, men vi kan se, at udbuddet bliver mindre, hvis valget af uddannelsesretning fortsætter i det samme mønster som i dag.

Formålet med Tekniske Talenter er at motivere flere unge til at vælge en naturvidenskabelig eller teknisk videregående uddannelse, således at virksomheder i fremtiden kan få den relevante arbejdskraft med de kompetencer, der efterspørges. Der vil være en indsats direkte målrettet mod at få flere folkeskoleelever til at vælge HTX, EUX, og EUD, og derudover også at få flere STX-elever til at vælge de naturvidenskabelige og tekniske videregående uddannelser.